Dagbøger

DET HÅRDE ARBEJDE: Praktisk erfaring


Dagbøger fra retreats

BASAL MINDFULNESS STILHEDSRETRÆTE 12 dage, 10 hele døgn

Røsnæs, oktober 2018

 

15. Oktober

Aftnens gående meditation - så to stjerneskud, begge i den retning jeg gik og fremad. De gik begge væk fra stjernebilledet Orion. Det første fra skulderen og det andet fra foden. 

Har ikke set stjerneskud i mange år.

 

16. Oktober

Klaustrofobisk følelse kommer meget ved f.eks. fra forældre påduttede stærke følelser (f.eks. frygt), som egentlig ikke er naturligt til stede.

 

Det gør vildt ondt i den øverste del af min brystrygsøjle, det brænder, som var den del af ryggen et stort åbent sår. Det gør det meget vanskeligt at trække vejret. Nogen gange bliver vejrtrækningen halv, nogen gange stakato. Så nogle dybe vejrtrækninger for at få ro på, stadig smerter, og så klikker og knager ryggen. Jeg bliver nødt til at bevæge mig for at lade den knage. Kan virkelig mærke hvordan mine psykiske traumer, udtrykt i smerterne i nakke/ryg sluger al min energi - overvældende træthed, døsighed. Rejste mig og lavede stående meditation i 10 minutter. Det gav ro på åndedrættet. Energien kom igen. Sad den sidste del af perioden på en time og ti minutter.

 

Det føles som om min ryg er ved at slå mig ihjel.

 

17. Oktober

Startede dagen med uro, rigtig meget uro - nu mere ro - men kunne slet ikke sidde en time som de andre, følelsen af at skabe problemer for mig selv, ved at handle på uroen, i stedet for at slappe af. Kroppen søger nærmest problemerne, føler mig anspændt, ønsker at slappe af men kan ikke rigtig.

 

Og alligevel, 1,5 time inden middag, 1 time og et kvarter med god meditation. Endelig ro - klarhed.

 

Kærlig venlighedsmeditation til aften. Kunne slet ikke sidde stille. Kogte over af varme, knæene skreg, nakken brændte og knækkede. Samtidig følelsen af en dyb kærlighed og hengivenhed. Meget modsat rettede følelser. Alligevel ikke kaotisk, kunne blive siddende i minutter, og så flytte lidt på mig.

Lige nu føler jeg mig samlet og fattet. Selvom skammen over min forstyrrende uro overfor de andre ligger lige under overfladen. De kan sidde så fint stille. Jeg kegler rundt - trods jeg virkelig forsøger. Det gør mig noget nervøs i forhold til at håndtere vanskeligheder. Føler mig uden styrke. Føler mig magtesløs i min krop overfor smerte, jeg lige nu hele tiden ender med at reagere på.

 

Et trøstende ord fra læreren jeg kom i tanke om: "Hvis ikke du kan gøre det bedste, så gør det næstbedste." Det kan jeg da leve op til.

 

18. Oktober

Mere ro - Kroppen falder til ro, meditationen fordybes. 

Åndedrættet er anspændt ved kærlig-venlighedsmeditationen. Nakken begynder at knage, skuldrene ryger op, men nu mere håndterligt. 

Begynder at nyde roen. 

Mine spændinger ved kærlig-venlighedsmeditation handler om den indlæring jeg har fra barn der ligger i kroppen. Den gang lærte jeg at kærlighed handler om at præstere, derfor denne trang til hele tiden at agere og reagere. 

 

1,5 times sidning - mere ro. For mit indre blik bades jeg i klart hvidt lys, som stod solen og skinnede lige ned på min pande - ser meget mere lys med lukkede øjne end der rent faktisk er. 

 

Mere ro - mere lys, sanserne skærpes. Kærlig venligheds mediation går bedre.

 

Den åbne bevidsthed. Den åbne bevidsthed om bevidstheden. Hændelser sker. Intuitivt fornemmer jeg sammenhænge. Lader være med at knytte historier til, ser bag tæppet, bag facaden. Intuitivt. 

Fiskede en pind og en lang snor ud af lasagnen her til aften. - En fattig lille dreng ville have elsket den lasagne.

 

19. Oktober

Har meget vanskeligt ved ikke at "Handle" på kærlig-venligheds meditation. Vejrtrækningen og intentionen bliver også mere og mere let, men stadig lidt mudret. Vejrtrækningen blokeres lidt. Jeg får trang til at gøre. Har fået en ting indbygget fra barn at kærlighed er at gøre. 

Desværre noget jeg også nemt kunne føre videre til mit barn, At han skal præstere. Kærlighed er jo præcis det vi har. at sidde / være sammen nærværende. 

 

Retreat er en god mulighed for mig til at blive bevidst - og dermed have et bevidst valg, hvad jeg tillærer og aflærer, så jeg ikke bare bliver revet med i strømmen af reaktivitet, og konstant overdynges med ny reaktivitet. Det giver mig mulighed for at vælge at opdyrke, oplære nærværet, og at aflære reaktiviteten.

 

Første gang jeg kan huske tilbage og oplevede valgløs opmærksomhed er lang tid siden, efter en svær periode i mit liv. Dengang fandt jeg styrke i at være med de nære ting; the, mad, solen, naturen. De enkle ting - og resultatet var et åbent hvilende nærvær. 

Derfor tænker jeg det er vigtigt ikke at dømme andre i forhold til deres meditative / spirituelle evner - det ved man jo faktisk aldrig. 

 

Min evne til at huske navne synes at være kommet igen.

 

Træt. meget træt - ked af det. Orker ikke kampene. Har så rigeligt lige nu med bare at være i mig selv. Er bare så træt.

 

20. oktober

 

Mere ro nu - men for kort tid mellem de lange meditationer til at forblive mindful. Glæder mig at jeg kan arbejde med mine konstante kropslige agitationer -Jeg kan selv både forværre og forbedre dem. Ofte har jeg vanen at "rive op" i dem - som forværrer dem. Det kræver meget nærvær for mig at være så meget med min krop, at jeg mærker at nu er der agitation under opsejling, så jeg kan handle ved at forblive mindful og undgå forværring. Men derved får jeg mere ro og styrke. Jeg tror ikke på den her anvendte metode. At sidde som en frossen kylling gennem alt, til man har tæsket slivhed og sløvhed ind i kroppen (og sindet). Det ser ikke ud som om det fungerer som nærværsmeditation, at være så stiv som et bræt, og helt i sin egen verden, og vende det hvide ud af øjnene. 

Tror meget mere på Eriks - start forfra - hele tiden på en frisk- måske hvert 20 minut.

Nogen af dem der går rundt her er helt visselullet ind i deres egen lille visselulle søvn - væk fra verden - uden vågenhed og energi. Nu forstår jeg historien om oplysning ved en meget høj lyd - der skal godt nok noget til at vække dem.

I øvrigt virker det på mig mærkeligt at læreren kan være så støjfølsom overfor menneskelyde, at han sætter sedler op overalt om at man skal være stille. Når han har valgt det mest støjende sted (fra omgivelserne) jeg nogensinde har holdt retræte. 

 

Nu er en times meditation ved at føles passende - når jeg laver de nødvendige skift. lys - masser af lys - ro - spændinger i brystkassen og rygsøjle. Livshistorier driver forbi som skyer, den ene efter den anden - føler dyb glæde, nærvær.

 

Koncentration uden energi = døsighed

Energi uden koncentration = uro

 

En meget interessant afslutningsmeditation i dag. Jeg bryder mig ikke om håb. Ægte håb finder jeg i de små rene "spirits" der har været når jeg har forsøgt at blive gravid førhen - deres renhed kan give mig et rent klart håb i hjertet.

Jeg finder ikke håb i budha (at skulle prakkes det på altid på disse retreats selv om det er mindfulness retreats hænger mig ud af halsen) 

Jeg kan ikke finde håb i det materielle.

 

Måske jeg tidligere har taget fejl. Tror alligevel jeg kender en måde, hvormed jeg kan beskytte mig selv og min energi. 

At holde mine hænder foldede - det virker centrerende og forekommer det mig - også beskyttende. Især i denne tunge dyne af søvndyssende tung, dårlig energi - helt uden vitalitet og vågenhed -  kan jeg faktisk holde min egen vitalitet og vågenhed og nærvær.

Og igen må Erik have en tanke som en god mindfulness lærer i forhold til det her, men budhist bliver jeg aldrig.  

 

21, Oktober

 

5 minutter inde i den gående meditation får jeg indsigten at de livshistorier der driver forbi som skyer reflekterer mine indre konflikter. Øjeblikket efter en stærk impuls til øjeblikkeligt at gå ind og skrive det ned, efterfulgt af katastrofetanken: tænk hvis jeg glemmer det. Beroliger mig selv, faktisk har jeg aldrig glemt noget jeg ville skrive der var vigtigt. Går 15 minutter mere. 

Men det fortæller præcis rammen om det hele, hvad de indre konflikter typisk handler om. Mine psykiske traumer der gør at nervesystemet systematisk, enten konstant skyder under, eller skyder over normal niveau. For det meste over, hvilket resulterer i f.eks. at jeg hurtigt får fornærmet eller invaderet andre med en enkelt sætning fordi den bliver for hård - eller alt for ureflekteret. Det giver anledning til alle disse historier der kører i mit hoved. Konflikter med andre, hvor mit overreagerende nervesystem vil sætte dem på plads. Fjerne problemet, med min "korrekte" viden, og deres opførsel der fornærmer mig.

Medicinen: meditation, hvor jeg kan sidde og øve mig i at rumme mig selv - møder mig selv og mine impulser med glæde, kærlighed, rummelighed og tålmodighed. De egenskaber der hænger sammen med de som har hjulpet mig igennem mit liv.

Der er en pointe i at jeg mangler koncentration i forhold til energi. F.eks. kommer jeg hyppigt ved kærligvenligheds meditation til at bytte rundt i rækkefølgen, eller bytte ord ud. Eller bliver meget opfyldt af mine modsatrettede tanker.

 

Fysisk sidder angst/frygt i nakken/skuldrene og brystrygsøjlen. Der er mange områder - mange zoner - selvbebrejdelse, had, fordømmelse, arrogance osv.

 

Det er meget tydeligt at vores lærer har en meget umoden tolkning af Gud - som skabende og bestemmende. Det står til gengæld mig meget klart at nok er han skabende, men efter syndefaldet ikke bestemmende. Så derefter fik vi netop brug for oplysning, Budha eller ej. 

 

22. Oktober

Der er to typer af tankemønstre. Den ene er den umiddelbare kognitive. Den er styrbar og kan stilnes. Den anden er de vanemæssige mønstre. De kan observeres og aftage ved observation.

På samme måde to typer af kropsfornemmelser. De bevidste og kontrollerede som kan stoppe viljestyret og tilsvarende tankerne de vanemæssige mønstre som kan observeres og bedres. 

 

Tror på processen positiv udvikling - langsom bedring og heling er vejen - som bringer en til målet, som er en og samme ting. At bedre energi der er dårlig og hjælpe andre.

 

Hvis ikke man kan bruge sin praksis til at styrke og hele sin krop - fører den praksis ingen vejne. 

 

Kan virkelig mærke min nakke. Den knækker meget. Mærker min brystrygsøjle. Kan godt mærke hvordan alle de ophobede spændinger langsomt løsner sig i smerte. Men også har gjort og fastholder mig nu i uhensigtsmæssige flygt og kæmp mønstre. Bliver ved med at få billeder af hamsteren i hamsterhjulet - det har været min måde at være i verden. Have spændinger og smerte, og så hive i dem så de bliver værre, og så forfra igen.

Nyder meget at have roen til at hoppe af hamsterhjulet og tage mig ordenligt af min nakke - så OK med mig at jeg skal skifte stilling - omsorg overfor mig selv hver 25. minut. - meget hellere end at sidde og blive mere og mere agiteret og tvangsmæssigt flytte rundt. 

 

Bliver mere og mere taknemlig for det faktum der i nærværet går op for mig. Jeg levet nu min drøm. Ofte kører mine tanker på repeat om alle mine nederlag. Eller på om jeg kunne have gjort det anderledes, f.eks. i forhold til min familie. Sandheden er at det kunne jeg ikke. Og sandheden er at hvis der er en stor sejr jeg har vundet i det her liv - så er det at jeg blev gravid. Elsker hvert sekund med den lille baby som møver, og engang imellem sparker rundt. Nærværet - kærligheden - det er skønt nu som voksen at have visheden om hvad kærligheden er - og at den er ægte når den er i nærværet - blot det at være sammen.  Som hvert sekund med Baby. Men jeg ved også når jeg laver kærlig venligheds meditation - i nærværet med mange andre i mit liv.

 

23. Oktober

 

Stormen raser udenfor. Følelser raser på sammen måde i sindet og påvirker tankerne. Når lykke - alt godt, når depression næsten alt galt - men meget mere blokeret når alt bliver mørkt/ depression - og det kan skifte flere gange på et døgn. 

Tænker ikke vores lærer her har ret i der ikke er noget grundlæggende fakultet der dominerer vores sind - Altså stærkere end de andre. Hvis det var rigtig så gav kærligheden jo ingen mening, og meditaiton gav ingen mening - relation gav ingen mening (kærlig venlighedsmeditation gav ingen mening). Og uanset budist eller ej. Så er der ingen grund til at pine sig selv på den måde han så åbenlyst gør - for selv en budist må vel erkende kærlighedens virkekraft - liv efter liv. Den kærlighed der efter min forståelse er forankret i en uforanderlig kerne i os.

Tænker heller ikke i nirvana eller vejen dertil - at hjælpe andre - giver mening uden at man må anerkende præcis den universelle kærligheds kraft som stærkest, og som netop fordrende forbedrelserne.

I min tradition er det kærlighedens kraft, det indre lys der skinner i mig, der fordrer min vej mod det højere i efterlivet.

 

Stolt af at jeg under denne retræte kan mærke mine grænser - men ikke nok med det, rent faktisk respekterer dem. Det betyder jeg kan sidde den tid jeg skal sidde, og tager de hensyn jeg har brug for - hvilket betyder jeg har ro til at arbejde med det grundlæggende. Det har altid været mit problem, at jeg kaster mig ind i ekstremer, og bruger energien på det. Og får aldrig grunden lagt ordenligt. Så hænger jeg som et pendul og pendulerer mellem grundlæggende og ekstremer - og udmatter mig selv. Kan tydelig mærke forskellen... Jo, jo, man kan godt gøre fremskridt efter mange års meditation

 

Det er fuldstændig sådan: Tankerne er i den grad farvede af følelserne. Følelserne har deres rod i kropsfornemmelser. Udfordringen er at turde blive med kropsfornemmelserne (smerten) og følelserne. Hvis jeg bliver med det opløses det før eller siden.

 

Det kommer bag på mig hvor hyppigt jeg kan sætte ansigt og navn på dem der har behandlet mig godt. I forhold til dem der har behandlet mig dårligt. Ofte husker jeg kun en sætning sagt i den sidste forbindelse - mærker smerten og kulden, men ser sjældent et ansigt eller kender et navn på den der sagde det.

 

Jeg er ofte ikke så godt til at se min egen andel af tingene. Ofte gør jeg mig derfor til "offer" - sælger helt ud - af mig selv - min krop, følelser og tanker (ved at smide ansvaret over på andre).

Hvad der virkelig hjælper er at tænke på mig selv som en der har lidt, måske kun ganske lidt - som så mange andre.

 

24. Oktober 

 

Du er ikke din diagnose - selv om du fejler noget kronisk - Det er som sukkersyge, tit kan det reguleres med kosten. Mange tilstande (psykiske og smerter) kan reguleres med psyken og måden vi tænker om dem. Det er hårdt arbejde. Hver dag, hele tiden - og måske man tit træder ved siden af. Men glæden over at arbejde med problemet, i mit tilfælde et stresset nervesystem overstiger langt problemerne. 

Desværre har min stress en tendens til hele tiden at sende mig depressive, hæmmende signaler. Når jeg endelig mærker de positive farer jeg rundt som en sprældemand og forsøger at "blive elskelig" på alle mulige måder - det er meget dysfunktionelt - og stammer fra min opvækst (kærlighed = præstation), og det er langt, sejt arbejde at flytte på det. 

 

Jeg bliver forbløffet hver gang jeg får disse indsigter - at det virkelig er så enkelt. Har længe været ked af min negativitet eller måske ked af det og derfor negativ. Det handler om jeg ikke får taget mig ordenligt af mig selv. Ordenligt af de fundamentale ting (men kaster min energi ud i ekstremer). Så jeg kan mærke det kropsligt (selvfølgelig) - slår ikke til mv. - ked af det, og bliver negativ. - For de burde da også passe bedre på mig osv.... (jeg er jo ligesom voksen)

 

Endnu mere ro nu. Sidste dag i morgen. Glæder mig til at komme hjem og pakke gaverne ud (de mentale gaver). Dem jeg vil give tålmodighed, venlighed, rummelighed, "tagen" af mig selv og andre. 

 

Det går pludselig op for mig at mit mønster med tendens til overspisning også skyldes stress - tanken har ikke strejfet mig før - og det forekommer mig som en smertefuld erkendelse. Jeg trøstespiser, eller rettere - jeg prøver at mætte min stress / depression med mad og kalorier. Dækkende over min uligevægt ved at indtage noget mere. 

 

Tænkte tidligere i dag at jeg vil skrive et meditations-teknisk afsnit på min hjemmeside. 

 

Er ved at være klar til at tage hjem igen. Tror ikke jeg gider flere deprimerende indsigter i mig selv - sygdom og den uafventelige død - selv om jeg håber det varer længe inden da.

 

25. oktober

 

Tiden går hurtigt i meditationen, som jeg nu er ved at falde ind i. Er glad for jeg tog med her for det har givet mig en chance for at få set på og afklaret mine problemer. Andre kan mene så meget og være nok så velmenende. Men, det helt præcist at kunne definere, sætte fingeren på mine egne problemer - kan føre til accept, som kan føre til løsning. Det er ekstra rart for så tynger de heller ikke mine omgivelser. 

 

Sidste dag og endelig ro i kroppen til at meditere: Baby har virkelig nydt det - det er en rigtig lille fællesskabsmand - nyder at være her med ham (gravid).

 

Selvværd - er årsagen, eller den primære årsag til jeg mediterer. Det og det faktum jeg vil være hjemme hos mig selv - og være den der leder, maneger og styrer mit liv. Jeg er mere værd end den værdi politikere, ledere, kolleger og overfladiske bekendtskaber tillægger mig. Dette tror jeg er sandt for de fleste mennesker. 

 

 

 

 

Mere om:

Jeg har haft en fast daglig medatiotionspraksis på 60 minutter gennem i hvert fald de sidste 5 år. Derudover laver jeg forskellige former for fysisk træning.

 

 

  • Mindfulness Instruktør, udd. ved Heinrich Johansen, 2016
  • Qi Gong instruktør, udd. ved PTCC, 2018
  • MBSR uddannelsen opstartet, 2017
  • Kognitiv terapi erfaring, 2018

 

 

Min hensigt:

Min hensigt med disse sider er at dele min erfaring med andre. Mindfulness har været en vej til et bedre liv på så mange måder. Derfor håber jeg på at kunne inspirere andre til et bedre liv.

 

 

 

Flere erfaringer

Mere på vej

Lidt senere....

Her kommer mere tekst.

 

På vej

Mere på vej

Lidt senere

Her kommer mere tekst.

 

På Vej

Mere på vej

Lidt senere

Her kommer mere tekst.

 

På Vej

Retræte



Betyder tilbagetrækning fra hverdag, med fordybelse som formål.

Mange retræter foregår i stilhed, hvor det kun er læreren der taler. Derfor er det vigtigt at man vælger en retræte med en god lærer.

Retræter har typisk et langt dagsprogram fra morgen til aften, og nogengange små jobs som f.eks. opvask ud over det.

Tjek evt. retræteprogrammet inden du vælger retræte

Kontakt, du er velkommen til at skrive

 

 

Email: vibekes@vibhouse.dk

 

www.vibhouse.dk

På denne side

 

Vipassana 

Centrerende bøn / kristen kontemplation

 

© Copyright. All Rights Reserved.